Om danske soldaters deltagelse i tortur

Information og Radio24syv sætter i disse dage fornyet fokus på Danmarks fangepolitik i Irak.

Det sker på baggrund af en aktindsigt, som Radio24syv har fået og delt med Information.

Aktindsigten viser med al ønskelig tydelighed det som vi alle har vidst lige siden krigens dage; At danske soldater fuldt ud havde kendskab til den mishandling som deres irakiske samarbejdspartnere udsatte fangerne for – og det mere end antydes at danske officerer ved flere lejligheder selv har deltaget heri.

I dette er der i virkeligheden intet nyt. Alle har vidst det, men ingen har ønsket at tale om det. At det danske militær moralsk set ligger fuldt ud på linje med amerikanerne, irakerne og andre af samme tvivlsomme moralske støbning.

Men hvad mange ikke ved, er at det danske Forsvarets Efterretningstjeneste i eget regi har foretaget kidnapninger af borgere, herunder danskere, og mishandlet dem. Dette er sket udenfor krigszoner – i nogle tilfælde endda her i Danmark.

Men inden vi kommer ind på det konkrete, så lad os lige tage et blik på det moralsk anstødelige ved det samarbejde vi har haft med torturstater som USA, Irak og andre. Helt grundlæggende: Hvis man har et efterretnings- og militært samarbejde med en stat eller organisation der benytter sig af tortur – så er man selv medansvarlig for den tortur og mishandling der finder sted.

Det gælder hvad enten det drejer sig om Guantanamo, såkaldte black sites udenfor lovens beskyttelse – eller en klam kælder i en irakisk ørken.

Danmark er medskyldige i Guantanamo fordi vi accepterer Guantanamo. Vi er medskyldige i CIA’s black sites fordi vi accepterer disse black sites. I tilfældet med de irakiske krigsfanger har vi oven i købet selv leveret de krigsfanger der blev tortureret – vel vidende hvad deres skæbne ville blive.

Vi er skyldige. Punktum.

Men det danske Forsvarets Efterretningstjeneste har selv foretaget tortur – også udenfor krigszoner. De har endda gjort det her i Danmark – overfor danske borgere.

Jeg kender til et helt konkret eksempel, hvor en helt gennemsnitlig dansk borger i efteråret 2007 (indfødt dansker gennem de sidste 10-15 generationer, kristen og helt almindelig)  blev kidnappet på åben gade i Aarhus, transporteret til kasernen i Aalborg og gennem flere dage udsat for mishandling og tortur af officerer i FE. Ved afslutningen af sessionen blev han under trussel om drab tvunget til at underskrive et dokument som han ikke fik lov til at læse.

Jeg kender navnet på den danske borger der ved den lejlighed blev kidnappet og tortureret, jeg kender navnet på den officer der var ansvarlig for operationen – og jeg kender også navnet på den FE-agent, der i forbindelse med kidnapningen blev så alvorligt kvæstet at han måtte flyves til det amerikanske militærhospital i Frankfurt.

Jeg vil være villig til at oplyse disse navne samt øvrige oplysninger jeg er i besiddelse af til relevante myndigheder, såfremt det måtte ønskes.

Hvis der er én, må der logisk set være flere. Der ligger en historie her som offentligheden bør informeres om – og der er personer i FE som trænger til at blive stillet til anvar for deres ugerninger.

Tiden er inde.

Om brugen af civile agenter og efterretningstjenesters ulovligheder

Ifølge JyllandsPosten vil et ja til folkeafstemningen den 3. december blandt andet betyde, at døren åbnes op på vid gab for brugen af civile agenter i Danmark. De formelle regler her i landet er ellers at kun ansatte i politiet har lov til at agere som agenter, men det bliver der ifølge JyllandsPosten altså lavet om på ved et eventuelt ja.

At dette blot er endnu en grund til at sætte sit kryds ud for nej til december, er én ting.

En helt anden er den totalt manglende debat om de ulovligheder som allerede foregår fra de nationale efterretningstjenesters side med hensyn til brugen af civile agenter.

Enhver med fingeren blot tilnærmelsesvist i nærheden af pulsen er eksempelvis bekendt med, at Forsvarets Efterretningstjeneste i direkte modstrid med landets lovgivning rent faktisk opererer i Danmark og i flere tilfælde har foretaget ulovlige tilbageholdelser af danske borgere på dansk jord.

Naturligvis skal vi ikke negligere de demokratiske konsekvenser af et eventuelt ja til december, og naturligvis er de eventuelle ændringer i reglerne for politiets brug af civile agenter interessante.

Men måske skulle medierne begynde at bruge kræfterne på de virkelig store ulovligheder som allerede finder sted og på de yderst kriminelle krænkelser, som danske borgere udsættes for af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Velsign dem der forbander Jer

Jesus siger i Luk 6,29 at man skal vende den anden kind til. Men nu er det bare sådan med bibelcitater, at man skal huske at læse dem i den sammenhæng hvor de fremkommer.

Da Jesus selv bliver slået i ansigtet, vender han således ikke den anden kind til, men spørger i stedet meget fornuftigt hvorfor slår du mig? ((Joh 18,23). Det er derfor rimeligt at antage, at buddet om at vende den anden kind til ikke skal tages alt for bogstavligt.

Buddet bør i stedet læses i sammenhæng med det der kommer direkte forud, nemlig Luk 6,28 hvor der står velsign dem der forbander dig, bed for dem der mishandler dig. De fleste vil nok synes at det virker temmelig højpandet og mildest talt kontraintuitivt. Men jeg har tænkt over passagen de sidste par uger, og her er hvad der er kommet ud af det:

Prøv at tænk over hvad der sker, hvis vi følger rådet og rent faktisk velsigner dem der forbander og bagtaler os, og beder for de der forfølger og mishandler os. Hvis vi nu velsigner og beder effektivt – hvad sker der så med vore fjender?

Hvis et andet menneske har til hensigt at skade os, og måske endda utrætteligt med bagtalelser og diverse former for forfølgelser stræber efter dette i årevis, er det et klart udtryk for at deres psyke behøver velsignelse og heling.

For kun syge mennesker forfølger og bagtaler andre. Kun syge mennesker stræber bevidst efter at gøre andre ondt. Syge mennesker har brug for heling og velsignelse.

Det er derfor vi skal velsigne og bede for dem. Ikke for selv at føle os højpandede og gode, men for gennem vores velsignelse og bøn at helbrede vore fjender for deres sygelighed – og dermed få angrebene bragt til ophør!

Det er i denne kontekst man bør læse Jesu ord i Luk 6,29 om at vende den anden kind til. For ved modangreb opnår man ikke fjendens helbredelse eller omvendelse, men kun at tilføje mere vrede. Jesu ord om hvordan man skal håndtere fjender er således særdeles lavpraktiske, og slet ikke så højpandede som mange går og tror.

Riskær i folketinget?

En af mine favoritter i det offentlige billede hedder Klaus Riskær Pedersen. Manden har gennem årene stukket næsen frem rigtig mange gange, har fået en masse øretæver – og fortsætter så med at stikke næsen frem. Hen ad vejen har Riskær også lavet en del fejl, som han har betalt prisen for – sådan som vi alle gør.

Klaus Riskær Pedersen har mange fjender og forfølgere som aldrig vil lade ham i fred – uanset hvad han gør. Ifølge dem kan Riskær aldrig gøre noget som helst rigtigt eller fornuftigt, men er som udgangspunkt en skurk af nærmest dæmonagtige dimensioner 24/7, 365 dage om året. Jeg er selv en mand med fjender der opfatter mig på samme måde, så selv om vore slagmarker er forskellige så kender jeg rumlen.

Senest har Søren Pind så meldt sig i koret af Riskær-hadere. I Berlingske erklærer Pind nemlig, at hvis Riskær vælges til folketinget bør han straks smides ud igen. Med baggrund i et par tidligere domme finder Pind nemlig ikke længere Riskær værdig til at være folkevalgt, og vil derfor anbefale at hans medlemsskab af folketinget ikke godkendes af kollegerne efter valget.

Hertil er der kun at sige ét: Vælgerne udgør den øverste domstol i den slags sager. Hvis vælgerne har et fuldt ud kendskab til Riskærs strafferegister, og det har medierne i rigt mål sørget for at de har, og alligevel finder ham værdig til at repræsentere sig – jamen så er han værdig hertil og bør indtage sit sæde i folketinget på lige fod med alle andre valgte. Desuden er straffen udstået, og dermed er Riskær atter en borger på lige fod med alle andre.

Når en straf er udstået, så er den udstået og så skal man ikke længere plages med sagen.

Dertil kommer at jeg selv ville stemme på ham hvis jeg kunne. Klaus Riskær Pedersen er en fighter, og hvis der er noget vi har brug for i det danske folketing så er det flere fightere og færre får.

Ny side, nyt format

Enhver der har et blot perifert kendskab til mig, ved at jeg ikke altid rider samme dag om jeg sadler.

Det er nu rundt regnet et års tid siden at jeg bestemte mig for at ændre min softwareløsning for hjemmesiden til WordPress. Det er der flere grunde til, men først og fremmest den simple at den tidligere løsning (Rapidweaver) led under den åbenlyse svaghed, at hjemmesiden lå gemt på computeren og kun kunne opdateres derfra. Det burde stå klart for de fleste at dette er åbenlyst uhensigtsmæssigt.

At ændringen til WordPress alligevel har taget så lang tid som tilfældet er, skyldes at jeg som alle andre bloggere har en særlig plads i mit hjerte til de gamle indlæg og at disse af tekniske grunde ikke kan følge med over til det nye format. Men nu er det altså sket, og så må de gamle indlæg lade livet.

Dermed en slags undskyldning til googlere, der har søgt på et indlæg jeg har skrevet – og til alle i andre: Hav venligst tålmodighed indtil den nye side er ordentlig oppe at køre. Der er meget at lave endnu mht opsætning, farver og udseende osv. Men det skal nok komme 🙂