EU har kategoriseret Kina som en ’systemisk rival’ til EU, og flere europæiske lande er oven i købet begyndt at overveje at sende militær til det Sydkinesiske Hav, hvis krisen mellem Folkerepublikken og udbryderne i Taiwan skulle udvikle sig til egentlige genvordigheder.

Men den europæiske holdning til Kina er forkert og skadelig af flere grunde.

For det første, så har samtlige europæiske lande på diplomatisk plan anerkendt Folkerepublikkens krav på Taiwan; Det er ganske enkelt en betingelse for at kunne opretholde diplomatiske forbindelser med regeringen i Beijing. For Europas vedkommende, burde problemstillingen omkring Taiwans status således være overstået for længst.

For det andet, så har et samarbejde med Kina store fordele og muligheder for Europa. Det er et faktum, at europæiske og kinesiske virksomheder gennem tiden i et stort omfang har hjulpet hinanden til succes. I en tid, hvor det er kineserne der bærer den globale teknologiske førertrøje, bliver vort behov for et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med Riget i Midten endnu mere tydeligt.

For Europas vedkommende, er vore to vigtigste partnere udenfor Europa rent faktisk USA og Kina. Europas interesse burde derfor være krystalklar: Det bør være et europæisk mål at hjælpe Washington og Beijing til at blive bedre til at arbejde sammen. Den globale økonomi trives ikke på konfrontation, men på et gensidigt og respektfuldt samarbejde.

Derfor vil jeg tillade mig at udtrykke et håb om, at USA’s og Kinas bilaterale forhold vil forbedre sig i tiden fremover. Det bør være et politisk mål for såvel EU-kommissionen som de nationale regeringer, at arbejde for en sådan udvikling.

Med hensyn til kinesernes måde at indrette deres samfund på og deres tydelige mangel på respekt for det enkelte menneskes rettigheder til eksempelvis at dyrke Gud i frihed, skal der ikke herske tvivl om at der er masser af plads til kritik.

Men dette bør ikke forhindre os i at erkende, at såvel sikkerhedspolitisk som økonomisk har vi i Europa en interesse i ikke at falde for det amerikanske ønske om at indgå i konflikt med Folkerepublikken, men derimod i at knytte bånd til såvel Øst som Vest. Dette bør ske i håbet om at knytte de to parter tættere sammen, idet hverken Europa eller et lille land som Danmark, nyder nogen som helst fordel af strid og splittelse. Vi har ingen interesse i konflikt, men derimod i samarbejde og at udbygge tilliden og den gensidige respekt mellem Øst og Vest.