Hvis man læser Johannesevangeliets beskrivelse af Jesu genopstandelse, er der en lille detalje som langt de fleste overser.
I Johannesevangeliets kapitel 20 vers 7, læser vi at Jesus i forbindelse med sin genopstandelse havde sørget for, at det klæde der i forbindelse med gravlægningen var blevet lagt hen over Hans ansigt, blev fundet pænt rullet sammen.
Dette kan, for mange, forekomme at være en uvæsentlig detalje uden den store betydning. Men alligevel er Johannes meget forsigtig med at sørge for, at den kommer med i beskrivelsen af begivenheden.
Men hvorfor er denne detalje dog så vigtig?
For at forstå dette, er vi nødt til at henvise til Jesu jødiske ophav.
Detaljen var nemlig af en sådan karakter, at ingen med jødisk baggrund dengang havde kunnet overse det.
Det sammenrullede ansigtsklæde, henviser til datidens jødiske bordskik. Dengang var det nemlig sådan, at hvis husherren blot krøllede sin serviet sammen og lagde den på bordet når han rejste sig, signalerede det at han var færdig med måltidet og at man derfor med sindsro kunne begynde at rydde af bordet.
Hvis servietten derimod blev rullet pænt sammen først, ville ingen i husstanden nogensinde vove at gå i gang med at rydde bordet. Dette var nemlig et signal om, at han blot skulle gå et ærinde inden måltidet kunne fortsætte.
Så da Jesus i forbindelse med sin Opstandelse tog sit ansigtsklæde og tog sig tid til at rulle den pænt sammen og lægge den adskilt fra sine øvrige gravklæder, var det et signal til sine disciple og til Verden:
Jeg er ikke færdig endnu. Jeg vender tilbage.